| Tilbage |
Ja, så må vi se i øjnene, at hjemturen skal begynde. Øv-bøv!
Vi tager afsked med Christine og Michael, som vi nok aldrig får at se igen - og en flok franskmænd, der har "kænguroer" på taget!
Vi når lige at poste lidt, inden det går mod færgen og retur til fastlandet.
Solen skinner og lyser de hvide bygninger op på de 3 destillerier, da vi forlader øen. Marie sover lidt og jeg tager vemodigt afsked med øen. Det var et dejligt sted. Jeg kunne sagtens have brugt 1 uge dér. Vi må jo nok se i øjnene, at det er lidt for "langt ude", til vi kommer på besøg igen.
Sejlturen er flot i det smukke vejr. I samme øjeblik vi ankommer til færgelejet i Kennacraig, bliver det dog overskyet. Bussen venter pænt på os og snart går det mod Glasgow igen.
Det går bedre med at holde os vågen på busturen denne gang. Fortjenesten er en helt formidabel natur, at se på hele vejen til Glasgow.
Der bliver atter et stop i Inveraray på et kvarter. Her kan vi lige nå at bruge lidt penge, inden bussen fortsætter.
Efter 3 1/2 times bustur er vi atter i Glasgow, hvor vi kan konstatere, at der er forskel på søndag morgen (hvor vi var her sidst) og så en hverdag i myldretiden. Heldigvis går der busser til Edinburgh hvert 20. minut i myldretiden, så vi er "hjemme" i Edinburgh igen med kun lidt forsinkelse i forhold til vores plan.
Jeg siger "hjemme" om Edinburgh men hvad er et hjem uden en seng? - for sådan en skal vi også have fundet her!
På rutebilstationen er der en stor reklame for et hostel, der er meget tæt på stationen. Det er selvfølgelig fristende at forsøge sig dér, men det fortrød vi. Det var på 5. sal - tænk på alt vores oppakning. Da vi endelig nåede derop, var der ikke flere dobbeltværelser. Kun sovesale med 8 senge i hver. Ud fra malingen på væggen (rent graffiti) og de unge mennesker omkring os, besluttede vi os hurtigt for, at finde et andet sted. Jeg skulle ikke nyde noget af, at ligge på en sovesal og være bange for, at nogen tømte min værdifulde ladning af whisky, mens jeg sov!
Vi har talt om at gå i teater i aften, for i Edinburgh spiller London-opsætningen af "The Phantom of The Opera" i øjeblikket. Måske kan vi finde noget overnatning i nærheden af teatret, så vi går den vej. Efter en halv times vandren med oppakning, kan vi godt mærke, at tolerancetærsklen falder og vi bliver mere tilbøjelig til at betale mere for et sted for natten.
Til alt held lykkes det at finde et hostel, hvor prisen er fornuftig: 20 pund (ca. 220 kr. pr. person) - incl. morgenmad. Det er ca. 1/4 af, hvad vores hotel i Edinburgh kostede - og det var endda uden morgenmad. Vores værelse er stort og der er både en dobbeltseng og en enkelt seng. Så kan Marie jo få enkeltsengen, hvis hun ikke opfører sig ordentligt! Værelset har også tv, bad og et rundt spisebord. Pæn kvalitet og en rar værtinde, konstaterer vi.
Klokken er 18:30 og da musicalen starter kl. 19:30, er det for sent at få noget at spise inden. Vi går tilbage til teatret, som vi har passeret i vores søgen efter en overnatningsmulighed. Teatret hedder Edinburgh Playhouse og det er et flot, gammelt teater. Musicalen er flot opsat. Der er ikke sparet på noget. Det lykkes ikke engang at falde i søvn for nogen af os, selv om der er opera-lignende passager i musicallen.
Efter forestillingen kaster vi os ud af teatret og over på den anden side af vejen til et pizzeria. Det går lynhurtigt med at servere en pizza og en omgang spaghetti Carbonara.
Det bliver ikke midnat, før vi er i seng på Annandale Guesthouse, hvor vi bor. Vi er trætte og godt mætte efter den begivenhedsrige dag.
| Tilbage |